Om os

Vores historie

GRYDERETTEN blev til under coronakrisen i 2020. Vi stod tilbage med mange hundrede kilo fersk kød i vores cateringfirma efter regeringens mange restriktioner og nedlukninger - og vi ville simpelthen ikke kassere kødet. Vi lavede derfor et såkaldt ''JA TAK'' tilbud på vores facebook side hvor vi ville producere og sælge bøf stroganoff til vores lokale naboer - og det gik stærkt! Vi solgte 700 kg bøf stroganoff, alene på vores facebook opslag. Vores lokale naboer var så glade og tilfredse med maden, at de opfordrede os til at lave flere portioner, hvilket vi gjorde. Det blev til boller i karry, tarteletfyld, paprikagryde m.m. Eftersom flere og flere spurgte efter tidligere retter, lavet uger forinden - valgte vi at lave denne webshop hvor alle kunne købe deres favoritgryderetter til en fornuftig pris. Det er sidenhen blevet til GRYDERETTEN


Så godt som hjemmelavet

Vi sætter stor ære i, at producere lækre hverdagsgryderetter til de dage hvor man bare har lidt for travlt og det hele bare skal være lidt nemmere. Alle vores retter er lavet i hånden af mennesker med kærlighed, og ikke masseproduceret på maskiner eller bånd. På den måde sikrer vi en smag og følelsen af en god, hjemmelavet gryderet - hver gang.

Vi holder til i Albertslund, hvor du kan afhente din ordre, hvis du ikke ønsker at få den leveret. Det er gratis og nemt. Vi glæder os til at se dig :-)